Nordisk Ungdomstræf  

Nordisk Ungdomstræf 2010 - Idræt og Integration

Idrætssamvirket søger unge som arbejder med integration i foreningslivet

Idrætssamvirket Århus og Århus Kommune inviterer unge i alderen 18 - 24 år, som har lyst til at deltage i et uddannelsesforløb med andre unge fra de nordiske venskabsbyer til Nordisk Ungdomstræf 2010.

Hvert år afholder de nordiske venskabsbyer "Nordisk Ungdomstræf", som har til formål at uddanne og erfaringsudveksle indenfor idræt. I år foregår Nordisk Ungdomstræf i Århus. Sammen med venskabsbyerne Reykjavik, Bergen, Göteborg og Åbo samles hvert år 4 unge og 1 leder fra hver af byerne i 4 dage.

I år er temaet 'Idræt og integration' og Idrætssamvirket Århus søger derfor 4 unge ledere som arbejder med integration og vil uddanne sig og være sammen med andre unge i perioden 26. - 29. august. Har du lyst til at deltage kan du sende en kort ansøgning til:

Idrætssamvirket Århus, Idrættens Hus Vest,
Stadion Alle 70, 8000 Århus C,

hvor du fortæller om dig selv og dit arbejde i din forening.

Som leder er du velkommen til at indstille et ungt menneske fra din forening til at deltage i Nordisk Ungdomstræf 2010.

Deltagelse i disse spændende 4 dage er gratis.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 15. juni 2010.

Projekt Frivillig inviterer til informationsmøde

Til august kommer de første unge fra Projekt Frivillig ud i foreningerne

Elever på ungdomsuddannelser bliver tilbudt at få frivilligt arbejde på eksmamensbeviset. Vær blandt de første foreninger der får glæde af de nye frivillige kræfter.

Kunne jeres forening bruge flere unge frivillige?

Så tilmeld dig informationsmødet:
26. maj 2010 kl. 19-21
hos Frivilligcenter Århus, Frederiksgade 79, 8000 Århus C

Tilmeldingsfrist 21. maj 2010
til jb@frivilligcenteraarhus.dk, 60 24 52 66 - Jane Brokholm Nielsen

Download invitation


www.projektfrivillig.dk kan du finde information om projektet:
- Hvordan bliver foreningen tilknyttet?
- Hvilke unge kan komme ud i foreningen som frivillige?
- Hvordan udformes et frivillighedsforløb i din forening?
- Hvordan skabes kontakten mellem forening, uddannelsesinstitution og de frivillige?
- Etc.
  www.projektfrivillig.dk
Aktiv Århus Puljen  

Aktiv Århus Puljen

Foreninger i Århus kan søge om at få opført faciliteter, ruter, redskaber, installationer m.v. i det offentlige byrum, byens parker og grønne områder.


3 magistrater i Århus Kommune har i samarbejde afsat en pulje på i alt 9 mio. kr., som skal gøre det sjovere og sundere at bevæge sig i det offentlige rum. Pengene fordeles med 4,5 mio. kr. i 2010 og 4,5 mio. kr. i 2011.

Puljen støtter projekter, som fremmer sundhed, bevægelse og motion.

Kriterier og ansøgningsprocedure

Men's Health Week 2010

Århus Komune inviterer til sundhedsevent på Rådhuspladsen

I anledningen af årets sundhedsuge for mænd, Men's Health Week 14.-18. juni 2010 arrangeres en stort event på Rådhuspladsen i Århus.

Onsdag d. 16. juni kl. 16-18

Foreninger inviteres til at deltage på en aktiv markedsplads, hvor forskellige boder skal sætte fokus på mænds sundhed i forhold til kost og fysisk aktivitet. Markedspladsen danner ramme for den officielle åbning af Men's Health Week og en svedig mandehørmsstafet, der vil udfordre mandearbejdspladserne i Århus i hurtighed og styrke.

Download invitation

Tilmelding og kontakt: Motionskoordinator Christina Fruergaard - cfru@aarhus.dk
 
Vejledning til børneattester  

Foreninger kan fremover bevise indhentning af børneattester

De lovpligtige børneattester bliver fremover udstyret med en kvittering nederst på siden, som foreningerne kan klippe af og gemme

Hidtil har det været svært for idrætsforeningerne at føre bevis for, at de har søgt om de lovpligtige børneattester. Problemet har været, at foreningerne kun har haft mulighed for at gemme den returnerede børneattest fra Rigspolitiet i en periode, og at det skulle ske på forsvarlig vis.

Læs nyhed hos DGI Østjylland

Ny medlemsforening

Idrætssamvirket Århus byder hjerteligt velkommen til Bokseklubben Aarhus som ny medlemsforening.

Således udgør de 424 medlemsforeninger et stærkt fælleskab af:
38 Hovedforeninger
244 Underafdelinger
142 Specialforeninger

HUSK!
Idrætssamvirkets personale og bestyrelse er til for at hjælpe dig og din forening.
Vi gør det nemmere at være idrætsleder i Århus!


Idrætssamvirket Århus Åbningstider
8614 5252 Mandag - torsdag 8.30-16.00
info@isaarhus.dk Fredag 8.30-14.00

Bestyrelsens medlemmer Sekretariatets medarbejdere
  Idrætssamvirket Århus
Årets Talent 2009  

DM-Fest for ungdom & Årets Talent 2009

Viktor Bromer blev kåret til Årets Talent 2009 ved DM-Fest for ungdom 2010

20. april 2010 afholdt Idrætssamvirket Århus og Århus Kommune DM-Fest for ungdom.

Ved festen blev århusianske mestre fra ungdomsrækkerne i 2009 hædret med prisuddelinger, underholdning og god mad.

Var du med til festen, kan du måske finde dig selv blandt de mange billeder taget af Erik Laursen!

Billedgalleri

Viktor Bromer fra AGF Svømning blev kåret til Årets Talent 2009. Med prisen fulgte en check på 3000 kr fra Idrætssamvirket i samarbejde med Nordea.

DM-Fest for ungdom 2010 Årets Talent 2009

Tillykke Danmarks Dronning

Vær med når Århus, DGI og DIF fejrer Hendes Majestæt Dronning Margrethes 70 års fødselsdag

Regentparret vil selv være til stede ved det formidable idræts- og musikshow der finder sted
5. juni 2010 kl. 15.00-16.30 i NRGI Park Århus

Oplev Thomas Helmig, Tina Dickow, en stjernerække af danske sportsfolk samt op imod 2000 andre idrætsudøvere, kor og musikere i et imponerende show.

Besøget i Århus indledes, når Kongeskibet anløber Honnørkajen kl. 13.00, hvorefter byens officielle repræsentanter byder parret velkommen.

Derefter vil regentparret blive hyldet ved en karetkørsel på en fire km lang strækning gennem byen. Gardehusarregimentets Hesteskadron vil sammen med beredne politifolk eskortere kareten og dermed udgøre et imponerende skue med i alt 62 heste. Forskellige steder langs ruten vil der være musikalsk underholdning til glæde for publikum i ventetiden. Der forventes derfor et stort menneskeopbud.

Læs mere og se program

Billetter kan købes via Billetnet.dk

Program mm.

Kontakt

Idrætssamvirket Aarhus
Idrættens Hus Vest
Stadion Allé 70
8000 Aarhus C

Tlf.: 8614 5252
Se direkte numre her

E-mail: info@isaarhus.dk

Tilmeld/Afmeld

Ønsker du at modtage Idrætssamvirkets nyhedsbrev på e-mail så tilmeld dig her:

Tilmeld Nyhedsbrev

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, er der tre forskellige procedurer alt efter hvordan du er tilmeldt nyhedsbrevet / hvilken målgruppe din e-mailadresse tilhører:

Afmeld Nyhedsbrev