Idrætssamvirket Århus håber at alle har haft en god sommer!
Nordisk Ungdomstræf 2010 - Skynd dig!
Idrætssamvirket søger unge som har lyst til at deltage i 3 fede døgn sammen med andre unge fra Norden
Vi er begyndt at modtage ansøgninger, men der er stadig mulighed for at indsende din ansøgning eller klubbens indstilling af en ung leder eller træner...
Læs mere...
|
Gratis fodboldlandskamp på Århus Stadion
Fredag d. 3. sept. kl. 13.00
Århus Kommune og Sport Aarhus Events inviterer, i samarbejde med Dansk Boldspil-Union og Idrætssamvirket Århus, de århusianske idrætsledere til U-21 landskamp i fodbold mellem Danmark og Litauen. Der bliver lejlighed til at opleve en lang række af de bedste hjemlige fodboldspillere fra SAS-ligaen.
Download invitation for info og billetter ( Tilmelding senest onsdag d. 25. aug.)
Læs mere...
|
Anlægspuljen - ansøgningsfrist 1. okt.
Anlægspuljen til forenings- og fritisaktiviteter giver nu forhøjet tilskud til energibesparende tiltag
Byrådet har i perioden 2008-2011 afsat en årlig pulje på ca. 3 mio. kr. til kommunale, foreningsejede og selvejende institutioners byggeprojekter.
Der kan indsendes ansøgning på særligt skema senest den 1. oktober. Indkomne ansøgninger efter denne dato kan ikke forventes imødekommet. Den samlede pulje fordeles én gang årligt, og ansøgeren kan forvente svar senest i januar måned.
Der ydes normalt et tilskud på maksimalt 50% af udgifterne til ombygning, renovering, forbedring og mindre nyanlæg under forudsætning af en kontant egenkapital på minimum 15% af de samlede anlægsudgifter.
NYT!
Til investeringer i energibesparende tiltag ydes efter konkret vurdering op til 70% af anlægsudgifterne.
Til større nye projekter -f.eks. idrætshaller - ydes normalt et tilskud på maksimalt 15% af de samlede udgifter under forudsætning af en kontant egenkapital på et tilsvarende beløb.
Der ydes ikke tilskud til allerede igangsatte projekter.
|
Internationalt rejselegat - ansøgningsfrist 1. sept.
Skal de unge fra din forening have en udlandsoplevelse?
To gange årligt uddeles midler fra Århus Oliefabriks Fond til almene formål under "Internationalt Rejselegat". Den 1. september er der ny ansøgningsfrist.
Støtte til konkurrencer og træningsophold i udlandet
Det "Internationale Rejselegat" har til formål at støtte århusianske idrætsforeninger, der ønsker at skabe internationale oplevelser for deres børn og unge i forbindelse med deres idrætsudøvelse.
Legatet kan yde støtte til rejse og ophold for deltagere op til 18 år, i forbindelse med en idrætsforenings deltagelse i konkurrence, træning, opvisning eller lignende i udlandet.
Aktiv Århus Puljen - ansøgningsfrist 1. sept.
Foreninger i Århus kan søge om at få opført faciliteter, ruter, redskaber, installationer m.v. i det offentlige byrum, byens parker og grønne områder.
3 magistrater i Århus Kommune har i samarbejde afsat en pulje på i alt 9 mio. kr., som skal gøre det sjovere og sundere at bevæge sig i det offentlige rum. Pengene fordeles med 4,5 mio. kr. i 2010 og 4,5 mio. kr. i 2011.
Puljen støtter projekter, som fremmer sundhed, bevægelse og motion.
Kriterier og ansøgningsprocedure
|
Århus i Forening - spændende kurser
Tilmelding til efterårets kurser er begyndt!
6. okt. 2010 afholdes det første kursus af Århus i Forenings kursustilbud i efteråret. Meld dig til allerede nu, for at være sikker på en plads.
Århus i Forening tilbyder en række højaktuelle kurser:
| Titel/tema |
Afholdes |
Tilmeldingsfrist |
Det er endvidere muligt at få et kursus gratis til din forening hvis I blot sørger for min. 12 deltagere, lokale og forplejning.
Download kursusfolder her: Århus i Forening - kursusfolder, efterår 2010 (.pdf)
Se kursusudbudet her: Århus i Forening - Kurser
Læs mere om Århus i Forening her: Århus i Forening - Forside
|
Integrationspris 2010 - ansøgningsfrist 10. sept.
En af Integrationsministeriets fem integrationspriser er forbeholdt foreninger og organisationer
Har du et spændende, nyskabende eller bare bundsolidt integrationsprojekt?...
Vil du dele dine erfaringer med andre?...
Og vil du gerne vinde en renommeret pris?...
Så læs mere...
|
Walk Festival i Botanisk Have
Fonden for diabetesforsking afholder motionsarrangementet Walk Festival på Amfisscenen i Botanisk Have Lørdag d. 18. september kl. 12:00.
Man kan deltage individuelt eller i hold på enten 5 eller 10 km gåtur.
Der vil være udstillinger i målområdet under temaet sund livsstil. JDRF - Fonden for diabetesforskning vil tildele 10 stande til foreninger, som udbydes gratis efter først til mølle princippet. Walk Festival er derfor en mulighed for at promovere jeres forening gratis for et større publikum.
Tilmelding: Online tilmelding eller Lisbeth Wigéll, lisbeth.wigell@jdrf.dk
Yderligere info: Finn Kristensen, 40 53 90 00
Læs mere: Download invitation (.pdf) www.walkfestival.dk
|
|
 |
Tilmeld/Afmeld
Ønsker du at modtage Idrætssamvirkets nyhedsbrev på e-mail så tilmeld dig her:
Tilmeld Nyhedsbrev
Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, er der tre forskellige procedurer alt efter hvordan du er tilmeldt nyhedsbrevet / hvilken målgruppe din e-mailadresse tilhører:
Afmeld Nyhedsbrev
|
|