Idrætten er også en del af besparelsen, og selvfølgelig kan idrætten ikke gå fri, når der skal spares i det omfang, byrådet har besluttet. Den samlede besparelse på idrættens område er svær at beregne, da dette omfatter reduktion af tilskud til Idrætssamvirket, bemanding af svømmehaller, øget gebyr på brug af kommunale haller, fjernelse af tilskud til ældreidræt og andet.

Idrætssamvirket har gjort opmærksom på nogle problemer, som vi ser i forbindelse med de besparelser, der rammer idrætten.

Gebystigninger i idrætshaller og sale samt reduceret lokaletilskud
Aarhus Kommune ønsker at øge gebyret på brugen af kommunale idrætshaller og svømmehaller. Gebyret stiger i idrætshaller og svømmehaller fra kr. 47,50 til kr. 60,00 og i gymnastiksale fra kr. 25,00 til kr. 32,00. En forøgelse på ca. 25 %.
Samtidig ønsker kommunen at reducere lokaletilskudspuljen til brugerne af egne eller lejede lokaler med 3,3 %. Provenuet fra gebyrstigningerne overføres til lokaletilskudspuljen, således at lokaletilskuddet forbliver uændret.
Idrætsforeningerne og det øvrige frivillige foreningsliv vil således ikke blive berørt af reduktionen i lokaletilskuddet.

Tidligere har idrætten og Aarhus Kommune indgået en aftale om, at idrætsforeningerne skulle betale et gebyr for brug af kommunale haller og sale. Dette gebyr skulle delvist udligne de lejepriser, der dengang var på det stigende antal private/foreningsejede idrætshaller. Aftalen havde udgangspunkt i Folkeoplysningsloven, som siger at gebyrer kan opkræves i offentlige lokaler, hvis de efterfølgende bruges til udligning af priserne mellem offentlige og private lokaler.

Idrætssamvirket har i forbindelse med besparelserne givet udtryk for, at vi mener, at der sker en skæv fordeling af besparelserne. Det er nemlig idrætsforeningerne, som benytter de kommunale haller og sale, som alene kommer til at betale for det øvrige frivillige foreningsliv - også det ikke idrætslige. Vi mener, at besparelserne burde være fordelt ud over hele det frivillige foreningsliv. Dette kunne være sket, hvis der var blevet lyttet til idrætten, inden den endelige beslutning blev truffet.

Ældreidræt
Aktivitetstilskuddet til ældreidrætten er helt forsvundet. Vi mener, at det er et dårligt signal at sende til ældre borgere, som ønsker at være aktive i en idrætsforening.

Idræts- og svømmehaller
Der sker en reduktion i bemandingen på Den Permanente Badeanstalt samt reduktion i åbningstiderne i enkelte svømmehaller. Om dette får konsekvenser for idrætsforeningernes brug af faciliteterne er endnu ukendt.

Idrætssamvirket – reduktion i tilskudspuljer
Der er sket en reduktion i administrationsbidraget på 3,3 % til Idrætssamvirket. Dette vil blandt andet få konsekvenser for tilskuddene til idrætsforeningerne.

Udviklingspuljen
Idrætsforeningerne har mulighed for at søge tilskud fra Aarhus Kommunes udviklingspulje. Puljen reduceres med 50 % i 2011/12 og derefter 38 %. Til idrætsforeningernes orientering har ganske få søgt denne pulje.

I maj 2010 blev Århus Gymnastik og Motorikhal indviet. Nu er hallen i brug i hver eneste mulige time hver dag. Århus Gymnastik- og Motorikhal er en udvidelse af Århus Gymnastik- og Trampolincenter. Ideen med udvidelsen har været at skabe en hal, som inviterer og inspirerer børn i alderen tre til ti år til at bevæge sig og udvikle deres motorik.

Centralt i hallen er et skulpturelt klatrelandskab, kaldet Konkylien.
Konkylien bugter og strækker sig, med sine skrå flader, smuthuller, løsthængende reb og klatregreb, helt op under loftet, hvor den i en højde af otte meter ender i et glastårn med udsyn over Århusbugten og Mols Bjerge.

Hallen er også et Kænguruland og et Abeland, hvor børnene kan hoppe og springe, klatre og kravle. På væggen hænger en såkaldt Musetrappe, hvor de kan bevæge sig flere etager op eller ned i et gennemsigtigt labyrintisk system.

Ved sammenbygningen med Århus Gymnastik og Trampolincenter indgår en del af taget på den oprindelige bygning som en del af klatrelandskabet i den nye motorikhal. På den skrånende tagflade er der plads til tilskuere eller klatreleg, med indkig til trampolinspringerne.

Indvielsen
Ved indvielsen var der taler af:
- Marc Perera Christensen, rådmand for Kultur og Borgerservice.
- Jens-Ole Jensen, formand for bestyrelsen for den almennyttige fond Århus Gymnastik og Motorikhal.
- Klaus Toustrup, arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller.
- Bo Vestergård, Lokale- og Anlægsfonden.

Indvielsen var krydret med flotte opvisninger af børne- og ungdomsgymnaster. Dette gav et godt indtryk af de unikke muligheder, arkitektur og indretning giver for børns motoriske udfoldelse.

Aktiviteter
Straks efter indvielsen er hallen taget flittigt i brug af både gymnastikforeninger, uddannelser og fritidstilbud. ’Karateprinsesserne’, ’Drengetons’ og ’Tarzan-og-Jane’ –hold, er blot nogle af de tilbud, VIK-gymnastik har i motorikhallen. I starten af 2011 afholdes en Motorikkonference med fokus på, hvordan motorisk alsidige bevægelser gøres til en naturlig del af børns hverdagsliv.

Stort tillykke
Anlægsprojektet har indebåret store budgetudvidelser, storstillet fondsøgning, afslag og genansøgninger, finanskrise, likviditetsproblemer og ambitionsnedskæringer. Alligevel er det lykkedes, med en samlet slutanlægssum på lige under 20 mio. kr., at fundraise mere end 13 mio. kr., og resultatet er enestående.

Tilblivelsen af Århus Gymnastik- og Motorikhal er resultatet af 7 års passioneret og vedholdende frivilligt arbejde, og der skal lyde et stort tillykke fra Idrætssamvirket Aarhus. Vi håber dette projekt kan inspirere andre frivillige ledere med store drømme til at forfølge dem.


Relevante inks
- kort videoklip med aktiviteter fra motorikhallen

- Detaljer om byggeprojektet

- http://www.springcenter.dk/

Processen frem mod ibrugtagningen har været spændende og lang, også til tider så lang, at ildsjælene blev presset til det yderste. Men nu står Lyseng Idrætscenter (næsten) færdigt og lokalområdets borgere har fået et længe ønsket og efterlyst idrætscenter.

Højbjerg-Lyseng Foreningsfitness er i fuld gang. 600 medlemmer er i gang i lokalet, og der står endvidere mange på venteliste. Idrætsforeningen Lyseng og Højbjerg Gymnastikforening, med alle deres afdelinger, er til daglig i gang i idrætshallen, gymnastikhallen og multisalen. Café Lyseng, der styres af Majse, er en god og sund café i idrætscenteret, hvor centerets brugere og alle andre kan få eksempelvis en kop kaffe , salatbar eller aftensmad (man kan også købe mad til at tage med hjem).

Ud over disse brugere er vi glade for at SFO-ordningerne, skolerne og fritidsklub m.m. er flittige brugere af centeret i dagtimerne. Det er et samarbejde, vi meget gerne vil udbygge i fremtiden. Udfordringen her er dog økonomien. Vi er en privat hal (selvejende institution), der opkræver en leje, og det er svært at konkurrere med, når kommunale skoler m.m. kan benytte kommunale haller, stort set uden betaling. Vi mener dog, at en hal i lokalområdet er at foretrække. Man sparer bl.a. bustransport (”spildtid”). I den nærmeste fremtid er denne udfordring noget af det, vi vil arbejde med. Skolerne og de kommunale institutioner i området omkring Lyseng Idrætscenter er meget positive over for samarbejdet, derfor er vi sikre på, at vi nok skal få løst den økonomiske udfordring med deres brug af idræscenteret.

Da vi er en privat hal, er der selvfølgelig mange muligheder for ”alternativ” udlejning. Derfor er det rart at se, at familiefester, børnefødselsdage, virksomheder, menighedsråd, grundejerforeninger og mange, mange flere har taget idrætscenteret til sig. Et par timers aktivitet i idræts- og/eller gymnastikhal kombineret med lækker mad fra Café Lyseng, er en mulighed som flere og flere benytter sig af.

Weekenden før jul 2010 blev vi ramt af en vandskade (ca. 18.000 liter varmt (grønt) fjernvarmevand), men vi er stort set på plads igen, således at alle brugere kan benytte faciliteten i fuldt omfang. Denne vandskade og den manglende færdiggørelse af P-pladsen (ej fondens opgave !!) har gjort adgangen til idrætscenteret mere besværlig end ønskeligt. Vi har mødt stor forståelse fra gæster og daglige brugere, og det er vi meget glade for.

På nuværende tidspunkt arbejder vi på højtryk med de (sidste) bygningsmæssige tilretninger, bl.a. ønsker vi at få en glasmæssig inddækning af café-området på 1. sal. Herefter er vi parate til at kigge på, hvad der så skal sættes gang i. Der er mange spændende forslag og ønsker i lokalområdet. I fremtiden vil vi meget gerne arbejde for en øget udbygning af det gode samarbejde med de øvrige aktører i Lyseng-området (eksempelvis badminton, svømmehallen, tennis m.fl.

Vi er meget glade for vort idrætscenter, og vi er glade for den store opbakning og hjælp, vi har fået i hele perioden frem til i dag. Derfor vil vi selvfølgelig gerne øse af vores erfaringer. Hvis du/I ønsker at besøge os, så er alle velkomne. Vi arrangerer gerne en lille rundtur m.m.


På vegne af Fonden Lyseng Idrætscenter, fmd. Hans Skou

I efteråret 2010 afviklede Århus i Forening for tredje gang sit halvårlige kursusudbud. Hvert halve år udbydes ca. 7 kurser inden for tværgående interessefelter for samarbejdsparternes medlemsforeninger. Kursusudbuddet er en blanding af nye og tilbagevendende emner. Således er det f.eks. strategisk planlagt, at et kursus for kasserere både tilbydes i foråret og efteråret. Der undervises i grundlæggende temaer, færdigheder og redskaber for kasserere i efteråret, hvor man må forvente at foreningernes nyvalgte kasserer har brug for dette, og i mere avancerede temaer, færdigheder og redskaber i foråret.

Af andre tilbagevende temaer kan nævnes "Flere med i foreningen", hvor der på skift sættes fokus på, hvordan foreningen kan gøre en målrettet indsats for at skaffe flere frivillige inden for forskellige målgrupper som unge og forældre.

Kursusudbuddet er hver gang krydret med kurser inden for tidsaktuelle temaer. I de tre første kursusperioder har det f.eks. været muligt at deltage på "Den Levende Hjemmeside", "Nutidens Børn og Unge" og "Intern og ekstern kommunikation".

Der har været vekslende interesse for de forskellige kurser, men specielt de tilbagevendende temaer ser ud til at have kontinuerlig interesse. Samarbejdet håber at, der vil være endnu større søgning til kurserne, i takt med at kendskabet øges.

I partnerskabet sidder Århus Ungdommens Fællesråd, DGI Østjylland, Sport & Fritid v. Aarhus Kommune og Idrætssamvirket Aarhus.

Århus i Forening har udviklet sig positivt, som et væsentligt forum til at bringe ideer og tiltag i spil mellem samarbejdsparterne. Det betyder, at når ideer og projekter - der har tværgående interesse - opstår hos en af parterne, så bringes det nemt ind i dette forum, og kan således komme mange flere til gode, og den dybe tallerken skal ikke opfindes flere gange. Yderligere kan både økonomiske og menneskelige ressourcer fordeles til gavn for flere frivillige trænere og ledere i Aarhus. Endvidere opstår der gode netværksdannelser på tværs af foreningstyper gennem Århus i Forenings samarbejde og arrangementer.

Dette faktum har betydet, at rådmand Marc Perera Christensen udviser et positivt engagement i forhold til Århus i Forening og at der i den indeværende Sport og Fritidspolitik er sat midler af til, at Århus i Forening kan igangsætte en række yderligere tiltag. En positiv udvikling for foreningslivet i Aarhus Kommune.

Hold øje med www.aarhusiforening.dk fremover. Her kan du følge med i de nye tilbud til det århusianske foreningsliv. Bla. kommer indenfor nær fremtid tiltag vedrørende, "Godt foreningsmiljø for unge" og "Ansat medarbejder i foreningen".

I 2010 var Idrætssamvirket Aarhus i samarbejde med Sport & Fritid vært ved Nordisk Ungdomstræf. Den årligt tilbagevende begivenhed, er en erfarings- og idrætskulturudveksling mellem fem nordiske byer. Reykjavik på Island, Bergen i Norge, Göteborg i Sverige, Åbo i Finland og Aarhus i Danmark.

Fire unge idrætsledere fra hver by er i følgeskab med en leder fra en af byens større idrætsorganisationer samt eventuelt en repræsentant fra byens idrætspolitiske system. På skift er byerne vært for et program med uddannelse samt kultur- og erfaringsudveksling på tværs af idrætsbaggrund og landegrænser. I 2010 var temaet ”Idræt og Integration”, og Idrætssamvirket havde lige siden sidste års træf i Åbo udtænkt og tilrettelagt et spændende program for de deltagende i Aarhus.

Program
Programmet bød både på læring, fremvisning og møde med andre (idræts-)kulturer, men også på socialt relaterede arrangementer.

Den første aften mødtes alle deltagerne på Aarhus lystbådehavn til en kapsejlads arrangeret af Århus Sejlklub, som også stillede kaptajner og lokaler til den efterfølgende spisning til rådighed. Det nødvendige samarbejde og tætte samvær i en båd gav deltagerne en positiv forpligtelse til at overvinde både kultur-, alders- og sprogforskelle. Derfor opstod allerede i starten af træffet en god samhørighed og forståelse af hinanden.

Dag to blev en travl men utroligt inspirerende dag. Her var træffet på besøg i Gellerup og blev præsenteret for flere idrætsanlæg i området samt møde med de engagerede ledere. De deltagende blev selv aktive i Århus klatreklub, hvor frivillige instruktører stod til rådighed med udstyr til at nå toppen, eller blot at forsøge. Inden træffet forlod Gellerup, sluttede de af med en flot 4-2 sejr over ACFC’s fodboldhold i en venskabskamp – upåagtet at NUT-holdet i en kortere periode uden overlæg havde en spiller for meget på banen. Dog uden at dommeren opdagede det!

Træffets tredje dag foregik i DGI-Huset. Efter en rundvisning deltog de unge og lederne i hver deres program. Lederne diskuterede idrætspolitik og –organisation med integration i fokus mens de unge blev klogere på lederskab, trænerrollen og integration med praktiske opgaver, oplæg og samarbejdsøvelser. Det officielle program sluttede flot af med fællesspisning i Musikhuset, hvor Steen B. Andersen som medlem af kulturudvalget i Aarhus Kommune holdt tale og overrakte gaver på byens vegne. Ja, og så var det jo lige midt i festugen, så mon ikke de deltagende fik smagt lidt på det århusianske kulturliv senere på aftenen?

Evaluering
Den afsluttende evaluering vidnede om en flok meget tilfredse deltagere, der syntes at have fået en masse med sig hjem i bagagen. Både de sociale relationer samt læren om og erfaringsudvekslingen med temaet ”idræt og integration”, vægtedes højt blandt deltagerne.

I 2011 er Bergen i Norge vært for Nordisk Ungdomstræf.

Tak til de deltagende og ikke mindst til samarbejdsparterne fra det århusianske foreningsliv, der alle har medvirket til endnu et succesfuldt Nordisk Ungdomstræf anno 2010.

Århusianske foreninger og borgere har fået øjnene op for at dyrke fritids- og motionsaktiviteter i naturområdet Hasle Bakker.

2000 deltagere har i 2010 været med i en eller flere af de 63 offentligt tilgængelige aktiviteter i Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen, som blev iværksat og tilbudt gratis for borgerne. Aktiviteterne blev udbudt i et samarbejde mellem 12 frivillige foreninger og organisationer og Den Selvejende Institution Hasle Bakker.

I 2010 har DSI Hasle Bakker ydet en målrettet indsats for at informere om områdets muligheder, bl.a. ved opsøgende kontakt til frivillige aktører, annoncering og pressekontakt samt sparring og organisatorisk bistand i forbindelse med en række af de nye aktiviteter.

Det øgede kendskab til området har betydet, at rigtigt mange århusianere nu også bruger området på egen hånd til motion, træning og naturoplevelser.

Unikt landskab for borgerne
Hasle Bakker er skabt til glæde for borgerne, og visionen er, at det unikke landskab skal sprudle af aktivitet og danne rammen om spændende naturoplevelser og fysiske udfoldelser for alle aldersgrupper. Derfor har Århus Byråd med vedtagelsen af den nye sport- og fritidspolitik afsat midler til at promovere det store rekreative område, så mange flere får øje på de mange muligheder, der findes her for oplevelser i det fri.

I beslutningsgrundlaget for forslaget fremføres det således:
”De seneste år er Hasle Bakker blevet udbygget med legepladser, stisystemer og IT-baserede aktivitetsmuligheder. Sport og Fritid vil understøtte, at mulighederne bliver tilgængelige for alle.
Det foreslås, at der indgås en aftale med Organisationen for Hasle Bakker om, at der tilbydes et antal åbne arrangementer, f.eks. ”familieskattejagt”, løbe-arrangement og mountainbike. Det forudsættes, at organisationen for Hasle Bakker sideløbende arbejder på at tilknytte en eller flere frivillige foreninger til området.”

Den Selvejende Institution Hasle Bakker har derfor i samarbejde med en række foreninger, organisationer og lokalråd tilrettelagt et program, hvor alle borgere i løbet af 2010 gratis har kunnet deltage i sport, motions- og naturaktiviteter under ledelse af kyndige instruktører og guider.

Tilbudene har bl.a. omfattet løb, gang, cykelture, konditionstest, rulleski og naturvandringer.

Arrangementer i 2010	Forenings og organisationsdeltagelse
I 2010 er der gennemført 63 arrangementer med over 2000 deltagere i alt.	Følgende har gjort aktiviterne mulige:
Vandreture	Dansk Vandrelaug
8 ture med 480 deltagere	Århus Fodslaw
	TST løb
Mountainbike	Brabrand IF løb
3 arrangementer med 30 deltagere	Århus 1900 Vigør
	Århus 1900 Mountainbike
Vigør (med konditest)	Århus Mountainbike Klub
7 arrangementer med 120 deltagere	OK PAN
	Århus 1900 Orientering
Løbetræning	Århus Skiklub
5 arrangementer med 30 deltagere	AGF Talentfodbold
	Århus 1900 Rope Skipping
Parkrun
33 arrangementer med 860 deltagere	Tilst Fællesråd
	Hasle Fællesråd
Orienteringsløb	Rapskolen i Gjellerup
1 arrangement med 32 deltagere	Jægerne i Aarhus
	Ramsing Street Parades
Rulleski	Spejderne i Aarhus
4 arrangementer med 125 deltagere
Aktivitetsdag (forsk. aktiviteter)
1 arrangementer med 300 deltagere

Anden aktivitet
Endvidere har DSI Hasle Bakker gennemført et teambuildingsarrangement for en afdeling under Sundhed og Omsorg med 130 deltagere.

Mange borgere er også begyndt at bruge bakkerne til gåture, løb, træning i motionsstativer med videre. Denne selvorganiserede motion er stigende, så ønsket om et større kendskab til området blandt borgerne er lykkedes. Der er således i dag rigtig mange, der færdes i området både i dag- og aftentimerne.

Flere virksomheder har – uden vores involvering – lavet forskellige motionsarrangementer i bakkerne. Også en række idrætsklubber har gennemført træninger i området, ligesom der har været afholdt motionsløb under ledelse af naturvejledere.

Foreningsforankring
Af politikken fremgår det, at vi skal arbejde for at få foreninger tilknyttet området.

Indtil nu er bakkerne blevet fast rute for vandreforeningers arrangementer.

Århus Skiklub er ved at etablere en afdeling i Gjellerup med bl.a. deltagelse af 20 unge i alderen 12-15 år.

De to århusianske orienteringsklubber benytter jævnligt området til træning og sørger for ajourføring af kortmateriale og inspektion af de faste poster.

Brabrand IF Løb har etableret Parkrun-projektet med over 250 medlemmer og afholder motionsløb hver lørdag året rundt.

Fremtid
Vi glæder os allerede nu til at modtage foreninger og borgere i bakkerne i 2011. I den forbindelse vil vi opfordre til, at endnu flere foreninger vil benytte sig af mulighederne for at bruge området til både træning, stævner, kurser og andre særlige aktiviteter. Her er masser af plads og rige muligheder for udfoldelser på alle niveauer. DSI Hasle Bakker yder gerne rådgivning og hjælp til foreninger, der ønsker at afholde aktiviteter i området.

Udover stadig at tilbyde de ”populære” arrangementer har vi i år planer om at lave en række familiearrangementer både på hverdage og lørdage. Disse arbejder vi på at realisere i et samarbejde med bl.a. DGI.

Et andet nyt initiativ er et motionstilbud målrettet lokalområdets kvinder. Tilbudet etableres i et samarbejde med bl.a. SundhedsCenter Aarhus Vest, der bliver udgangspunkt for ugentlige traveture til bakkerne under ledelse af foreningsinstruktører. Endvidere bliver det muligt at koble andre aktiviteter på, f.eks. gymnastik og boldspil, som kan foregå ved områdets aktivitetspladser.

Der arbejdes desuden på en øget udnyttelse at området til orienteringsaktiviteter for børn f.eks. via Naturløbene, som Dansk Orienterings-Forbund har lanceret, og som afvikles i et samarbejde med lokale klubber.

Herudover arbejder vi sammen med Brabrand IF på etablering og forankring af et nyt stort årligt tilbagevendende motionsløb, som vi forventer afholdt første gang i forbindelse med U21-VM i fodbold i Århus.

Vi er sikre på, at der også i 2011 vil komme mange foreningsbaserede aktiviteter i bakkerne til glæde for både organiserede medlemmer og øvrige borgere.

Også i 2010 inviterede Idrætssamvirket Aarhus i samarbejde med Aarhus Kommune århusianske idrætsudøvere, som har vundet et ungdomsmesterskab, til prisuddelingsfest.

Idrætsudøvere, som har vundet et ungdomsmesterskab som medlem af en forening bosiddende i Aarhus Kommune er inviteret. Danmarks-, Nordiske, Europa, Verdens- og Olympiske mestre kan invitere deres forældre samt trænere og ledere med til festen i det omfang, der er billetter.

Hæder og gaver
Ved festen hyldes mestrene for deres flotte præstationer og modtager en gave fra Aarhus Kommune overrakt af rådmanden for Kultur og Borgerservice. I 2010 var 133 mestre med til festen, så det er mange håndtryk, rådmanden og Idrætssamvirkets formand uddeler på denne aften.

Det betyder også at mange unge sportsudøvere skal op og ned af scenen for at nyde netop deres øjeblik i rampelyset, og at publikums klappelyst testes til det yderste. Derfor blev denne del af festens program i 2010 krydret med god musik og speak under opgang. Dette gav et godt løft til den festlige stemning og skabte flow i gaveoverrækkelsen.

Prisuddeling og taler
Idrætssamvirkets formand, Nels Møller og rådmanden for Kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen holdt taler med lykønskninger og perspektiver på århusiansk idræt og positive forhåbninger til de unge mestres fremtidige præstationer.

Ved DM-Festen i 2010 modtog Viktor Bromer helt ekstraordinært både prisen som Årets Talent og ESAA Award. Viktor kunne overvældet forlade scenen med favnen fuld af blomster og to vandrepokaler. Årets Talent modtager også en check på 3000 kr. fra Nordea.

Årets internationale pris gik til AGF’s udspringsafdeling.

Program og show
Gæsterne nyder en god middag sammen med aftenens program, som er krydret med underholdende indslag fra århusianske foreninger og unge kunstnere. Ved festen i 2010 lavede mestrene i acrogym fra Århus Acroteam tst, en fantastisk flot opvisning med blanding af spring, rytme og akrobatik.

Hip-hop gruppen TMT (Too Much Trouble) sparkede festen i gang med to af deres egne numre. TMT kommer fra Rapskolen i Aarhus Vest, hvor også pigegruppen 8210 er dannet. Grupperne har deltaget og været med videre fra de indledende programmer af X-faktor og Talent.

Som noget nyt fra 2010 blev underholdning og prisuddeling styret af en professionel konferencier. Nick Horup bandt med charme og humor aftenens program rigtig godt sammen og sørgede for, at tidsplanen holdt. Nick Horups erfaring som sportsjournalist gav endvidere en ekstra dimension til underholdningen med gode vinkler og glade interviews af de unge mestre.
Konferencieren som ekstra ressource har betydet, at Idrætskonsulenten kan styre hele den bagvedliggende del af showet, hvilket klart har givet showet et kvalitetsmæssigt løft.

Fremtidens fest
Erfaringerne med de ændringer og forbedringer, som blev indført ved DM-Fest for ungdom i 2010, er kun positive, og der er ingen tvivl om, at som en hyldestfest for de unges mesterskaber, holder konceptet. Med den gode blanding af gaveoverrækkelse, underholdning, prisuddeling og taler med tilpas flow i programmet vil DM-Fest for ungdom i 2011 blive afholdt efter samme koncept.

Som vi skrev sidste år bevilligede Byrådet i 2009 penge til to nye kunstgræsbaner. Flere foreninger var parate til at finansiere en stor del af anlægsomkostningerne og efterfølgende selv afholde driftsomkostningerne. Idrætssamvirket Aarhus, Aarhus Fodbold Forum og Aarhus Kommune skulle i fællesskab udvælge de to foreninger, som skulle anlægge banerne. Valget faldt på Vejlby Risskov Idrætsklub (VRI) og Aarhus Fremad. Med disse valg mente flere, også politikere, at der nu var en skæv geografisk placering af kunstgræsbanerne i kommunen. Tre baner ville nu være placeret i Aarhus N.

Byrådet traf efterfølgende en beslutning om yderligere to baner. Den ene af disse to baner blev af politikerne placeret i Tilst hos TST. Dansk Boldspil Union, Langkær Gymnasium, tst og Aarhus Kommune var blevet enige om et samarbejde i denne del af byen. Den anden af banerne blev placeret hos IF Lyseng. Klubben har mange medlemmer og få baner, så nytteværdien ved en placering her var indlysende.

Det blev så pludselig til fire nye kunstgræsbaner. Aarhus Kommune bevilligede kr. 3.14 mio. i anlægstilskud til hver af banerne, samt et årlig driftstilskud på kr. 50.000.
Idrætssamvirket og fodboldklubberne havde forventninger om at banerne ville stå klar til brug til vintersæsonen i 2010, men så let går det ikke. De foreninger som har involveret sig har måttet sande, at der er mange overvejelser, en del eksperter samt leverandører på dette marked. Alt sammen noget som trækker beslutninger i langdrag. Derudover viser det sig, at der er mange hensyn at tage til kommunale beplantninger samt til DBU`s regler for kunstgræsbaner.

Hvad skal vi egentligt med så mange kunstgræsbaner, vil nogen sikkert spørge. Aarhus Kommune har i mange år været i underskud med fodboldbaner i de områder, hvor der er et egentligt behov. Med kunstgræsbanerne får idrætten flere fodboldbaner, som både kan bruges sommer og vinter. Desuden vil kvaliteten af træningen være på højt niveau hele året.

De fodboldklubber, som nu er i gang med planlægningen af anlæg, samt AGF og Idrætshøjskolen, som er ejere af de eksisterende kunstgræsbaner, har sammen med Idrætssamvirket og Aarhus Kommune nedsat en gruppe, som skal kigge på fremtidig brug af kunstgræsbanerne.

Det er Idrætssamvirkets og fodboldklubbernes håb, at banerne vil stå klar til vintersæsonen 2011.

Claus Pape
Formand
Århus Kano og Kajak Klub





Hvis der fortsat skal udvikles moderne og tidssvarende faciliteter – hvordan kan din forening gøre dette?

Vi finder muligheder for nye tiltag og forbedringer ved at bruge det netværk, vi har. Når pengene er knappe, så må der tænkes i nye løsninger.

Dels må det enkelte medlem betale til, at klubben kan konsolidere sig. Men det er også vigtigt, at eliten hjælper bredden, så bredden kan hjælpe eliten.
Ethvert medlem har god gavn af at forstå, at skal klubben være god for børn, skal de voksne have det godt. Når de voksne har det godt, trives ungerne.
Når ungerne trives, så trives eliten, for der kommer nye talenter til.

Der er integration i en bred forståelse vigtig. Udenlandsk arbejdskraft skal kunne komme ind i foreningen - såvel den højtuddannede, som den der har knap så meget med i rejsetasken.

Vores OL-håb Torben Thomsen er et godt eksempel på en eliteroer, der er "med" i klubbens øvrige aktiviteter.


Hvad vil fleksibilitet i idrætstilbuddene betyde for udviklingen i din forening?

I kraft af den netværksbårne forening, da er fleksibilitet et nøgleord.
Klubben skal sætte scenen for udøverne.
Der skal være plads til udvikling og afveksling. Det skal være sjovt og anerkendende.

Det skal være i orden at tage initiativ, at fejle og at lykkes.

Dårlig samvittighed skræmmer folk væk - den kan vi ikke bruge til noget!!

I Århus Kano & Kajak Klub har vi afskaffet dårlig samvittighed. I stedet er det frivillighed, "når du har tid, lyst og overskud", der hersker.
De der gør noget, har indflydelsen.
Alle de andre er "bare" velkomne, når de så kommer.

Hos Århus Kano & Kajak Klub etablerer vi "Århus Kajakpolobane" i april 2011 lige nord for Træskibshavnen. Dermed får vi endnu et nyt stort område til at supplere dels havkajak, dels tur-/kapkajak.
Det giver alle medlemmerne nye muligheder, men det kunne være forrygende at se nye polospillere blive rigtig gode i klubben.


Vil det stadig være muligt at drive den ”lille idrætsforening” i fremtiden eller skal idrætten som andre tænke i større enheder?

Dette er rigtig spændende!! Jeg tror, det er altafgørende, at foreningen tør sætte rammerne for medlemmernes udfoldelse.
Så kan alt ske.

Er klubben specialist på et lille område, så kan den med fordel værne om dette og gøre det til sin styrke.

Alle vi andre kan styrke specialer i afdelinger, men langt de fleste udøvere er tilfredse med et mindre krævende niveau.
De klubber, der kan rumme flest mulige interesser, bliver store.

Vores kajakpolobane er et godt eksempel på fleksibilitet. Dertil kommer, at vi er flyttet indenfor med faste faciliteter (forskellige kajakker) i Gellerupbadet. Hele vinterhalvåret og flere gange om ugen!
Det er lidt nemmere i en svømmehal, når vandet er "stift". For såvel begyndere som erfarne.


Mvh. Claus Pape

Lisbeth Gade Spanggaard
Formand
Højbjerg Gymnastikforening



"Tradition med plads til fornyelse"
Faciliteterne

En fortløbende udvikling af moderne og tidssvarende faciliteter i et lokalområde som Højbjerg, Holme og Skåde (8270) er helt afgørende for både udvikling af nye og kendte aktiviteter og for tilstrømningen af nye målgrupper.

Der tegner sig tre klare forudsætninger for, at det i en stor kommune som Århus kan lykkes. Den første handler om at initiativrige ildsjæle formår at skabe samling og opbakning i lokalområdet og sende nogle klare politiske budskaber om behov, engagement og vilje til at bygge – fra idé til virkelighed til dagligdag i nye rammer. Den anden handler om at finde de økonomiske midler – ved langsigtet opsparing af kapital i foreningerne, ved kreativ indsamling i lokalområdet og ved involvering af sponsorer og donorer i lyset af det gode formål. Den tredje handler om at samle det rigtige hold med alle relevante kompetencer fra folk med nærkontakt til idræts- og fritidsmiljøet over byggetekniske, økonomiske, organisatoriske og politiske kompetencer.


Fleksibilitet i idrætstilbuddene

Idrætsforeninger har brug for mange åbne døre og tilgange til medlemskab og involvering. Fleksibilitet relateret til deltagelse i aktiviteterne er et vigtigt signal til nye målgrupper. ”Ja – vi vil gerne invitere dig med til det, vi laver og har forstået, at specielt du, som er voksen, har brug for fleksibilitet”.

Fleksibilitet kræver dog administration og teknologi. Begge dele er tidkrævende og presser foreningen til, at professionalisere sig med ansat arbejdskraft til at sikre funktionalitet, volumen, opdatering, opfølgning, justering og service i forhold til idrætsfaciliteten, til aktivitetsledere, instruktører og trænere og til brugerne af tilbuddene. Ellers spiller det ikke i et niveau, hvor det er interessant nok.

Professionaliseringen udfordrer den traditionelle forenings aktiviteter og grundlag ved at gøre medlemmer til kunder, foreninger til forretninger, omtale til markedsføring og salg, rekruttering og opgaveløsning til ansættelse ect. Men er foreningen stor, er en vis professionalisering nødvendig, hvis foreningen samtidig skal tage medansvar for at etablere fællesskaber og vedkende sig fælles forpligtelse til at deltage i noget, som rækker ud over egen interesse og for at sikre eksempelvis arbejdet omkring børn og unge, tilbud til svage grupper i befolkningen, seniorgruppen m.v.

Der vil dog stadig være et væld af små foreninger, som alene er båret af en fælles specifik interesse, og som ikke ønsker at blive så store, at det forventes, at man deltager i ovenstående fælles opgaver.


Monopolet er brudt – et væld af muligheder udbydes

Det er længe siden, at foreningerne havde monopol på at udbyde idræt og fritidsaktiviteter. Såvel kommunernes institutioner som private aktører er offensive med tilbud og aktiviteter, som enten er identiske eller ligger i samme felt som foreningernes. Idræt og Fællesskab – det er foreningerne kendt for, og kan vi fremover lægge høj kvalitet bag begge dimensioner og finde en balance mellem frivillighed og professionalisering, så står vi stærkt rustet til at være både den enkeltes, venners og familiers foretrukne sted at være aktive i fritiden.


Velkommen i foreningen!

Poul Jeppesen
Formand
VIK Fodbold



"Er idrætsbilledet under forandring?"
Når man stiller sig det spørgsmål, er det nok en idé at prøve at afklare, hvad man forstår ved begrebet idræt. En simpel googlesøgning viser, at idræt – ligesom sport – udover fysisk aktivitet, motion og bevægelse, rummer et væsentligt element af kappestrid og konkurrence, og hvis man vælger den tilgang til idræt, er det et spørgsmål, om idrætsbilledet er under særlig stor forandring. Er det ikke snarere efterspørgslen efter motion og bevægelse – bedst udtrykt gennem fitnesscentrenes fremvækst og den individualiserede efterspørgsel – som udgør forandringen? Skal vi som idrætsforeninger rette ind efter disse forandringer? Mit svar vil nok være nej, al den stund at deltagelsen i idrætsforeningernes tilbud også er i vækst (målt på medlemstal), og det tyder jo ikke just på, vi er gået helt i stå.


Hvis der fortsat skal udvikles moderne og tidssvarende faciliteter – hvordan kan din forening gøre dette?

Selvfølgelig skal der udvikles moderne og tidssvarende faciliteter til den folkelige idræt, og selvfølgelig skal foreningerne bidrage til, at det sker, for vi er områdets vigtigste aktører, og som sådan har vi et ansvar også for at udvikle vores rammer og faciliteter. Vores viden, initiativ og virkelyst er helt afgørende, hvis vi skal videre med vores rammer og faciliteter. Vi kan næppe forvente, at initiativet skal komme andre steder fra, hvis vi taler om den kollektive og organiserede idræt.

Vi har i VIK valgt at tage udfordringen op med nogle store udviklingsprojekter, som retter sig mod at tilvejebringe bedre rammer og faciliteter. I september 2010 blev den nye og innovative motorikhal indviet, og den har brugerne taget rigtigt godt imod. I forlængelse af den indendørs facilitet er VIK-Fodbold gået i gang med projektering af et udendørs motorik- og fodboldlandskab, som vi håber på at kunne gennemføre inden længe som et modelprojekt.

Bevæggrunden er relativt simpel: Vi vil gerne tilbyde vores medlemmer og lokalsamfundet en inspirerende og udfordrende ramme, der kan bidrage til at sætte en ny kvalitativ standard i børne- og ungdomsarbejdet med henblik på at skabe gode vaner for bevægelse og motion og selvfølgelig med fodbolden i centrum, for det er den lidenskab, som vores fællesskab er bygget op omkring. Vi ved, at gode og inspirerende rammer bidrager til at fastholde børn og unge i at spille fodbold.

Opgaven er ikke enkel. Først og fremmest må vi erkende, at vores tid, ressourcer og økonomi er begrænsede. Man skal være sikker på, at de rigtige kompetencer er til rådighed i tilstrækkeligt omfang, ellers kan man gå temmelig død i arbejdet hen ad vejen. Vi besidder ikke selv alle de kompetencer, der er i spil. Derfor skal man være god til at danne partnerskaber mellem mange interessenter – klub, kommune, fonde, donorer og virksomheder for at nævne nogle. Partnerskaber og samarbejde tilvejebringer nemlig supplerende kompetencer og ressourcer.


Hvad vil fleksibilitet i idrætstilbuddene betyde for udviklingen i din forening?

Det er helt klart, at den stærkt individualiserede tilværelse, som mange af os lever i i det daglige, har en indflydelse på, hvordan vi efterspørger og forbruger motion og bevægelse. Men i en ”linje” idrætsforening som vores, spiller fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilbuddene ikke en afgørende rolle. Det er snarere kvaliteten af tilbuddet og beskaffenheden af rammer og faciliteter, som er afgørende for, om vi kan tiltrække og fastholde medlemmer. Vi kan selvfølgelig sagtens udvikle internetbaserede og fleksible tilmeldingsordninger, så enkeltpersoner, der søger nogen at spille fodbold med en vilkårlig tirsdag aften, kan tilmelde sig online og mødes med nogen andre og få imødekommet sin lyst til at spille fodbold (mod betaling), men er det dét, som er idrætsforeningernes opgave? I min optik er det mere end fleksible tilrettelæggelsesformer, som forener os.


Vil det stadig være muligt at drive den ”lille idrætsforening” i fremtiden eller skal idrætten som andre tænke i større enheder?

Det er vores oplevelse, at der rundt omkring i foreningerne drøftes sammenlægninger eller opbygning af større administrative driftsenheder under den ene eller anden form som et muligt svar på den udfordring, som mange idrætsforeninger har med at rekruttere frivillige, som vil tage et tværgående ledelsesansvar.

Der bliver desværre færre og færre, som vil arbejde med helheden på tværs af hold og årgange, og her kan større driftsenheder godt være en mulighed, for store enheder giver et bedre driftsgrundlag og dermed en mulighed for at få flere lønnede funktioner i foreningen. Antallet af opgaver, nye og mere omfattende myndighedskrav, ønsker om at gennemføre større udviklingsprojekter stiller store krav til os, og i den forbindelse er der selvfølgelig en naturlig ting at tænke i professionalisering af foreningens arbejde på samme måde, som det er foregået i årtier inden for aftenskoleverdenen. Her har man set en klar tendens til større driftsenheder, siden Fritidsloven blev afløst af Folkeoplysningsloven som lovgrundlag. Man kunne sagtens forestille sig en lignende udvikling inden for idrætsområdet.


Poul Jeppesen
Formand
VIK-Fodbold

2010 var året, hvor implementeringen af sports- og fritidspolitikken 2009-2012 for alvor kom i gang blandt andet i et tæt og godt samarbejde med Idrætssamvirket. Idrætssamvirket har således været involveret i planlægningen og udførelsen af flere af projekterne i politikken blandt andet i forhold til aktiviteter i Hasle Bakker, planlægningen af projekt ”Tag af sted sammen”, der understøtter aktiviteter for familier som målgruppe, forberedelsen af setup vedr. sundhedseksperimentarier samt deltaget engageret i udviklingen af Århus i Forening.
Den ambitiøse politik er i 2010 blevet fulgt op med yderligere 16,5 mio. kr. i anlægsmidler, som er blevet prioriteret i årets løb til flere spændende formål, herunder tilskud til faciliteter til børne- og ungdomsarbejdet i Århus Sejlklub, tilskud til nyt fodboldanlæg ved Brabrand samt tilskud til yderligere to kunstgræsbaner.

Åbningen af to nye store haller, henholdsvis Lyseng Idrætscenter og Århus Gymnastik og Motorikhal samt indvielsen af Brabrand Rostadion står blandt de store begivenheder i 2010 på anlægssiden. Bag såvel idrætscentret i Lyseng og motorikhallen i Vejlby ligger flere års ihærdigt arbejde, hvor mange frivillige har investeret tid og energi i at muliggøre disse to store byggerier.

Realiseringen af Brabrand Rostadion er resultatet af et tæt samarbejde mellem Sport & Fritid og stedets 12 kajak- og roklubber, og jeg synes, at resultatet taler for sig selv: Århus har fået et flot rostadion til glæde for stedets mange brugere samt en national scene til afviklingen af konkurrencer og events på vandet.

Og hvad kan vi så se frem til i 2011? Rigtigt mange spændende ting, hvor afviklingen af U21-EM må forventes at blive et klart højdepunkt. Jeg er glad og stolt over, at Aarhus Kommune har evnet at tiltrække så stor en international idrætsbegivenhed, og jeg ser frem til det tætte samarbejde med Idrætssamvirket og de mange frivillige hen mod realiseringen af eventen i juni måned. På eventsiden kan vi ligeledes byde velkommen til nogle af verdens bedste triatleter, idet der i juli måned afvikles Challenge Aarhus.

I 2011 kan vi endvidere byde byens borgere velkommen i et udbygget og renoveret Badeanstalten Spanien - et projekt til over 34 mio. kr. Stedet vil fremstå som et bredtfavnende og tidssvarende tilbud med udgangspunkt i stedets stolte historie, som imødekommer de ønsker, der i dag er til en moderne familievenlig badeanstalt.
Derudover kan vi se frem til anlæggelsen af yderligere fire kunstgræsbaner – hver bane med et kommu-nalt tilskud på over 3 mio. kr. Jeg glæder mig over, at vi nu står for, at kunne afhjælpe den aktuelle pro-blemstilling vedr. mangel på banekapacitet i Aarhus Kommune, og jeg er glad for, at der er fire fodboldklubber, som har taget udfordringen op i forhold til anlæggelse og drift af de fire baner.

Endelig bliver 2011 året, hvor vi skal tage hul på en spændende proces omkring et nyt forenings- og fritidshus på den nuværende N.J. Fjordsgade Skole. Et stort og spændende projekt, hvor vi har brug for alle bidrag både fra det enkelte foreningsmedlem, fra foreningerne – store som små – samt fra Idrætssamvirket som interesseorganisation i udviklingen af et helt nyt hus med mulighed for nye aktivitetstyper, organisatoriske synergier m.v., som kan bæres ind som understøttende element i en satsning på Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Som ny rådmand kan jeg se tilbage på et 2010, hvor jeg har lært de århusianske idrætsforeninger at kende som aktive, idérige og visionære samarbejdspartnere for idrætten i Aarhus Kommune – og jeg glæder mig til at fortsætte og udbygge det gode samarbejde omkring idrætten med Idrætssamvirket i 2011.